Ligenu. Ikke om lidt – Nu

maj 2014 037

Tak for en dejlig dag i går. Vores yngste søn Jarl blev et år i går. Det var en dag jeg havde glædet mig til. Det første år af børnenes liv, føler jeg nærmest som en bestået eksamen. Deres personlighed træder tydeligt frem og de er ikke længere så skrøbelige, som når de er spæde. Udvikler de sig nu som de skal og bare i det hele taget, om de trækker vejret når de sover. Ja, mange kender det sikkert alle disse bekymringer om de små, som man prøver at beherske, fordi ens kærlighed til disse små er ubeskrivelige. Alle disse følelser, man som mor skal rumme, jeg synes de er overvældende og nogle gange næsten for store at bære rundt på indeni. Det er gaven, man får med som forældre og mor… et andet perspektiv på livet. Jeg tror, jeg har fundet ud af, hvad det vil sige at være tilstede i nuet efter jeg er blevet mor. Det som alle snakker om, husk at være i nuet, men som er en kunst og en balancegang og som egentlig kræver stor fokus. At tage en dag ad gangen og nyde det man har omkring sig. Heldigvis er det, det gode ved børn. De tvinger os til at være nærværende og se de små ting i hverdagen. Børnene gennemskuer det med det samme, hvis du kun hører efter med et halvt øre og svarer derefter. Enten udnytter de det eller også gentager de bare det de sir´, indtil du slipper det du har mellem hænderne og sir´:” Hvad siger du skat?? Nej, du må ikke tegne på væggen eller tv’et nede i stuen…!” Alt i mens lillebror hænger i skørterne og tørrer sin lille snotnæse af i dine nystrøgne bukser. To timer senere kan det være du sidder på skadestuen, fordi de er falden på cyklen eller over deres egne ben. Det kan også være alting bare kører på skinner hele dagen og alting ligner noget som kun findes i reklamerne, hvor de siger at livet er for kort til pletter på tøjet. Livet med børn er lykke krydret med bekymringer. Det der med yoga og mindfullness, forget it, bare få et par unger, så mærker du nuet og dine sanser i den grad 😉

Vi vidste ikke om Jarl blev født med Down Syndrome, før han blev født. Det var pga. dårlige tal ved nakkefoldscanningen. Her blev vi også tvunget til at være tilstede nu og her og tage stilling til nogle store spørgsmål. Vi valgte moderkagebiopsien fra, som kunne af- eller bekræfte om han havde det eller ej. Det fravalgte vi pga. risikoen for at abortere. Dermed sagde vi også ja tak til uvisheden og det ukendte – et barn med Down Syndrome. Vores familie bakkede os op og vi vidste, at det ville kræve ekstra ressourcer. Vi fik tilbudt at lægerne kunne undersøge os så godt de kunne uden moderkagebiopsi og blev fulgt af en overlæge og scanninger gennem hele graviditeten. Jo længere vi kom hen i slutningen af graviditeten ca. 14 dage inden fødslen, jo mere sikre blev vi på, at han var sund og rask. Så da fødslen gik i gang og ud kom en lille fin, sund og rask dreng,(efter jeg flere gange undervejs i fødslen tikkede efter et kejsersnit, som jordemoderen absolut ikke ville høre tale om) kunne man jo ikke forlange mere. På det tidspunkt vidste vi ikke, at sommeren skulle tilbringes med kolik, men det er en helt anden snak, som vi næææsten har glemt nu 😉
Dagen i går nød vi sammen alle 4 og mødtes med bedstemor og bedstefar i Bowling `n´ Fun til aften. Axel på 4 år elsker at bowle og vejret bød jo på indendørs fornøjelser. Så vi bowlede en time og spiste i buffeten bagefter, det var hyggeligt og nemt for mor og far 😉 Om 14 dage bliver Axel 5 år og der holder vi fødselsdag for dem begge to og inviterer hele den pukkelryggede familie, så der skal lægges lagkager sammen som i den store kagedyst, eller hvad det nu hedder 😉 Axel har bestilt en fodbold kage og en Spiderman kage, så det skal blive spændende hvad det ender med, om de to kager kan forenes til en kage og i bedste fald, hvad kommer det egentlig til at ligne??! Forventninger til sin mors evner i køkkenet har han i hvert fald og så må jeg jo vente at se hvad nu´et og Axels ansigts udtryk bringer til den tid, når kagen er færdig 🙂

Køb Hjemmet og læs en livsbekræftende historie!

maj 2014 009

Min kære veninde Annette er i Hjemmet i denne uge med hendes livsbekræftende historie om hendes graviditet med tvillinger og brystkræft i samme omgang. Jeg er så heldig at arbejde sammen med hende i vores grønne univers med hår og hudpleje! At få lov at grine sammen med hende når det og regner og når solen skinner er noget jeg påskønner hver dag. Køb Hjemmet og læs hendes historie 🙂

Back to basic!

maj 2014 030

Så var det tid til at friske hårfarven op igen. Jeg er gået tilbage til min gamle nuance. Jeg kalder denne farve guld – orange. Jeg er helt tosset med den og vender ofte tilbage til den. Jeg har en lang rum tid været sart rosa farvet over i de blonde toner. Men nu skulle den have gas og jeg føler mig “hjemme” igen 😉 De fleste kender mig med det orange hår som jeg har haft off and on de sidste 15 år. Jeg er klar til varmere dage, op med håret, solbrillerne på og en kold drink ved siden af – sommer kom nu i gang!

En mors vilje er stærk også i silende regnvejr!

Axel 4 år og kammeraterne Oscar og Emil 6 år ( Annettes drenge)

Axel 4 år og kammeraterne Oscar og Emil 6 år ( Annettes drenge)- Kevin Murphy´s grønne color bug i håret!

Kevin Murphy´s nye color bugs

Kevin Murphy´s nye color bugs

 

Jarl banditten snart 1 år :-)

Jarl banditten snart 1 år 🙂

Roen har sinket sig i vores lille hjem og kyllingerne ( Axel og Jarl) er i drømmeland. Mors dag er blevet fejret som var det en hver anden dag, nemlig med højt humør og fart over feltet, som giver sved på panden. I silende regn Skulle vi alle tre (Axel, Jarl og jeg) luftes og have lidt frisk luft i lungerne (mens min mand lagde tøj sammen og støvsugede). Så Jarl kom i klapvognen godt pakket ind med regnslag og kighul og Axel kom på sin cykel og jeg i løbetøj (Femina løbet nærmer sig jo næste mandag). Motivationen til turen var kage. Seest bageri vandt jo kagekampen på Axel torv i lørdags og den må man jo smage! Så vi satte i firespring i silende regn som kaniner med en gulerod foran næsen. Da vi langt om længe nåede til Seest bageri, var skuffelsen stor da bagerjomfruen sagde:” Desværre vi solgte alle 100 stk i morges!” Jeg måtte styre min skuffelse og forsøge ikke at spytte, fuldstændig opkogt i hovedet efter løbeturen! Axel havde allerede udpeget adskillige andre kager og tomhændet gik vi i hvert fald ikke! Det blev til et knap så festligt kærnemælkshorn og hjemad gik det så igen. Vi spiste med velbehag vores kærnemælkshorn sammen med farmand da vi kom hjem og 5 km fik vi da også ud af jagten på byen bedste kage! På billederne ovenover, ser I Annettes (fra By-Torp) drenge og min dreng Axel med Kevin Murphy´s nye color bug med farven grøn i håret og I skulle ikke snydes for et billede af Jarl som kan fejre 1 års fødselsdag om 2 uger, han har selv sat sit hår på billedet 😉 Håber alle I skønne mødre har haft en dejlig mors dag!

Forår – sol – sommer og masser af opsætninger!

april 2014 254april 2014 253maj 2014 182 maj 2014 183

Det er et par uger siden jeg sidst har været herinde. Jeg ville gerne have mere tid til at fortælle historier, da jeg oplever så meget i min hverdag med familie, arbejde og kunder. Men I kender det jo sikkert at døgnet kun har 24 timer og derfor må man prioritere. Det går desværre udover min blog. Det kræver lidt mere teknisk, når jeg skal blogge og derfor er det nogle gange jeg kun får det lagt ud på FB eller instagram, da det er hurtigere. Jeg ville ønske, jeg også havde evner indenfor computer verdenen, men der må jeg sige, jeg står lidt af nogle gange. Faktisk er det (næsten) det eneste, der kan få mig til at rive håret af mig selv af afmagt, når teknikken driller og der ikke længere findes nogen logik! Derfor, at jeg har kastet mig ud i at blogge lidt, er egentligt utroligt. Men jeg har stor glæde ved at dele lidt fra min grønne frisørverden med jer herinde, så jeg fortsætter og håber jeg kan blive ved med det.
Foråret står på mange opsætninger med konfirmander og brude. Jeg elsker denne kreative side af mit fag 🙂 Her har I et lille smugkig på det jeg fik taget billeder af i farten ind i mellem min travle hverdag i salonen 😉 Jeg håber at blive bedre til at tage flere billeder, da jeg får fingrene i så meget lækkert hår på mine skønne kunder!