Baby hårvask

Baby hårvask er undervurderet. De fleste forældre i dag bruger noget som er Svanemærket. Det er korrekt at svanemærkede produkter er milde og derfor bliver de anbefalede til babyer. Småbørn og babyer sveder igennem deres hårbund og udskiller affaldsstoffer den vej. Derfor er deres hår ofte også vådt når de sveder. Det kan give arp og det kan føre til hårbundsproblemer og eksem, hvis ikke det bliver fjernet. Hvis arpen opstår er det sjældent et svanemærket produkt kan hjælpe. Det er simpelthen for mildt. Dermed mener jeg at shampooen vasker, men afgiver ikke nogle plejende virkestoffer som afhjælper arpen. Jeg har en dreng på 4 år og en på 6 mdr. De første uger efter fødslen har jeg ikke brugt shampoo til dem, for at undgå at forstyrre hudens egen ph-balance. Efter et stykke tid fik de dog begyndende arp. Her har jeg brugt en af mine shampooer fra salonen som indeholde milde æteriske olier. Det har fjernet arpen med samme og holdt det væk, ved at bruge det hver anden gang de får vasket hår. De Svanemærkede produkter må ikke indeholde æteriske olier, da det betegnes som parfume, selvom det ikke kan sammenlignes med syntetisk parfume. Æteriske olier afhjælper et problem, hvad enten det er tørt hår, fedtet hårbund eller irriteret hårbund. Syntetisk parfume er kun tilsat et produkt for, at sælge det på, at det dufter godt. Jeg har en shampoo jeg bruger til spædbørn, der ikke dufter, men som indeholder den fantastiske jojoba-olie, som også er helende til folk der har psoriasis. Besøg en grøn salon og få den korrekte viden til valg af shampoo til jeres børn. Nogle shampooer med æteriske olier forebygger også lus, men det er mest mindet på børnehavebørn 😉

Shampoo til spædbørn med jojoba olie..

Shampoo til spædbørn med jojoba olie..

Baby med arp.

Baby med arp.

Navnefest

I lørdags d.16-11-13 holdte vi en dejlig navnefest for vores yngste dreng Jarl. Han bliver 6 mdr. på lørdag d. 23-11-13, så det var skønt, at vi nåede det inden han blev alt for stor. Vi har ikke holdt navnefest før og var meget i tvivl om hvordan man gør dét. Vi har hørt forskellige eksempler på, hvad man kan gøre.  Vi ønskede begge, at det skulle være en lidt højtidelig dag, nu da kirken ikke længere var omdrejningspunktet. Derfor valgte vi Kolding Fjord Hotel som lægger i nogle fantastiske smukke omgivelser. Vi inviterede til brunch og det var så lækkert! Selvom vores gæster godt vidste at navnet var Jarl, så lavede vi en lille twist for at gøre det lidt anerledes. Jeg malede to malerier, hvoraf den ene var en lidt misfornøjet baby, med et navn den bestemt ikke var tilfreds med, det var det falske navn. Det andet billede var med det rigtige navn og en glad baby. Vi valgte at stille billederne op som en slags fernisering med et klæde over på et staffeli. Så min mand overbeviste vores gæster om, at navnet Jarl ikke var det rigtige navn, men at det var Gunnar Ibrahim 😉  Det skulle jo være et navn der var markant anerledes, så kontrasten var stor, til det rigtige navn. Efter at have holdt den stemning et stykke tid afslørede vi selvfølgelig det rigtige navn Jarl Bække Hede Hansen. Dagen gik alt for hurtigt og jeg syntes ikke vi fik taget billeder nok. Vi nåede lige at få styr på flokken og samle dem til et fællesbillede foran hotellet ned til vandet i blæsende modvind. Kolding Fjord Hotel kan anbefales. Der er legeplads, tv-stue og masser af plads til børn. Det er ikke dyrere end andre gode steder, når man vil holde det ude og slippe for opvasken. Maden er i top og hjemmelavet helt ned til rullepølsen – så lækkert!

Det store fællesbillede med en god sidevind ;-)

Det store fællesbillede med en god sidevind 😉

nov 2013 navnefest 042

Mormor og Axel slap ballonerne løs over Kolding Fjord...

Mormor og Axel slap ballonerne løs over Kolding Fjord…

Tak for fest! Tid til sutteflaske og go´nat sang :-)

Tak for fest! Tid til sutteflaske og go´nat sang 🙂

Gravid – grøn frisør – go´samvittighed!

Dagligt i salonen har vi gravide, der ringer og spørger til vores hårfarver, pga. at de er gravide og ønsker at farve deres hår og undgå kemiske stoffer. Som svar på dette, vil jeg sige, at vi følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrrelsen om at undgå kemi mens man venter sig. Vi er en grøn salon, som arbejder med mindre kemiske produkter end de traditionelle saloner. Det er stadigvæk kemi, men vi kalder det grøn kemi. Det lugter ikke som andre kemiske produkter. Derfor indånder vi heller ikke de kemiske dampe, som gør at traditionelle frisører må står under kraftig udsugning, når de farver. Og i nogle tilfælde taber de deres fingernegle, hvis de ikke bruger handsker. Derfor er vores indeklima også bedre. Både for os, der arbejder i salonen og for vores kunder, som ofte sidder der et par timer ad gangen. Min egen allergi med besværet luftveje og løbende næse er forsvundet. Mine medarbejders allergi forbedres kraftigt, når de starter hos mig i salonen. Det i sig selv er en bekræftelse på, at vores produkter er bedre. Vores kunder oplever, deres hår bliver kraftigere og hårkvaliteten bliver bedre. Når det er sagt, så skal man som gravid altid lytte til sig selv og hvad man har det godt med at gøre, mens man venter sig. Vi har mange gravide som finder ud af, de venter sig og kommer så til os, hvor vi finder en farveløsning, så de i deres graviditet ikke skal farves så ofte. Farven kan også holdes fra hårbunden så man ikke kommer i kontakt med huden. Farverne holder ligeså godt som de traditionelle om end ikke bedre, da skællaget ikke bliver ødelagt. Til de gravide der vælger ikke at farve deres hår må jeg sige, sørg for at vælge en grøn salon eller en miljøbevidst salon at blive klippet i. Hvis I sidder i en almindelig salon, hvor de andre kunder bliver permanentet eller farvet, så sidder I og indånder de samme kemikalier, som hende, der bliver behandlet med dem: Selvom I tror I selv har valgt det fra ved kun at blive klippet. Besøg en grøn salon og bemærk indeklimaet når I tager en dyb vejrtrækning i salonen og mærk forskellen.

Når du som frisør, først er blevet grøn – ” you´ll never go back!”;-) Husk også hudplejen. Hos os er det kosmetologklinik By Torp ved Annette som rådgiver i grøn hudpleje og kosmetik uden hormonforstyrrende stoffer, men som stadigvæk lever op til den kvalitet vi sætter i højsædet hver dag i vores grønne skønhedshus. Besøg os i salonen eller book tid http://www.supernovahair.dk/

Jeg har født to sunde og raske drenge som ingen allergier har, og jeg har arbejdet med god samvittighed, hver dag under min graviditeter og også selv farvet mit hår.

Jeg elsker at være grøn frisør – Grøn er det nye sort!

Direct-mail

 

 

Mr. Movember Vs. Mrs. Decembeaver

Lige for tiden går min mand rundt og ligner SuperMario fra Nintendo. SuperMario kan jo ,prale af et meget flot moustache, må man sige. Jeg synes det er skønt at se alle de mænd der lader overskægget stå, også dem, som ikke har nogen særlig skægvækst at byde ind med. De kæmper en brav kamp og med sved på panden springer der et par skægstubbe frem under næsen, som viser at de støtter kampen mod prostata kræft. Det er en fornøjelse at stå i køen i netto og iagttage:” Gad vide om ham dér er med i movember eller han virkelig altid render rundt og ser så fjollet ud?” Det er jo ikke alle, der kan bære et overskæg som SuperMario 😉 Underholdning det er det i hvert fald for os kvinder! På den anden side måske også lidt pinligt når man skal til selskaber og ens mand ligner en teenager med dun på overlæben. Mens man forsøger at berolige sig selv og tænke:” Det støtter en go´sag, det støtter en go´sag…!” Indtil man når frem til selskabet. Fx i lørdags da vi skulle til Mortens aften! Det var en stor familieforsamling og jeg havde sagt til mig selv at jeg IKKE ville løbe i forvejen ind til selskabet og  bryde ud med :” Ja, altså det er movember min mand støtter?!!” – inden han overhovedet er kommet ind af døren. Så jeg bemærker deres stirren på det moustache han har fået lagt på overlæben, som jo ikke er diskret da det er sort! Jeg tænker gad vide hvornår nogen spørger til hans nye look. Først da anden er blevet spist, spørger min søster:” Støtter du movember eller er det ny stil?” Så er hun sikker på hun ikke fornærmer nogen. Jeg ånder lettet op:” JAAA ha ha – er du gal så fjollet skal han da ikke blive ved at se ud!” Hvortil hele selskabet siger:” Nååååh…” og så giver hele hans look jo mening. På lørdag skal vi holde navnefest for vores yngste dreng og der siger han dog, at han vil barbere det af, men på en måde synes jeg det kunne være god underholdning. Vores drenge vil helt sikkert grine af de billeder, der bliver taget fra dagen om 15 år, når de selv får dun på overlæben.

Men kære søstre hvad siger I til decembeaver? Jeg synes det er genialt. Lad os da også lade vores hårvækster stå og droppe bikini linien for en gangs skyld. Det varmer også lidt på lårene her i december måned og så slipper vi for indgroede hår og diverse 😉 Tjek det her link ud – det er megasjovt! http://www.youtube.com/watch?v=fp3Bns-bCv4

tom shellek

Tom Selleck bærer det også flot!

supermario

 

På besøg i kvindehuset Kolding

I dag efter arbejde tog Annette, min veninde og kollega, og jeg, ned til kvindecentret i Kolding med nogle ting, vi havde samlet sammen. Det var blandt andet babytøj, børnetøj og shampoo fra salonen. Vi har før doneret noget til kvindehuset fra kosmetologklinikken og salonen af cremer og shampoo. Kvinderne og deres børn der bruger huset, kommer tit afsted i en akut situation og har derfor kun det tøj på, de går og står i . Vi ringede derned og spurgte, om vi måtte komme forbi. De er så søde dernede og meget taknemmelige for det man kommer med. Man ringer på deres klokke og så spørger de, hvem man er og så går man ind af den tunge og meget sikrede dør. På den anden side af døren som smækker kraftigt i efter os, er det første der imødekommer os, en fantastisk ro og flotte malerier på væggene. Malerierne forestiller blandt andet Peter Pan og var meget eventyrlige. Jeg tænker det må være rart for de børn der kommer der, at det første, der modtager dem er ro og trygge rammer med flotte billeder på væggene. Hvad disse børn og deres mødre har været igennem inden de kommer her, kan man have svært ved at forestille sig. En ting er sikkert, at de mennesker der arbejder her giver dem et sikkert sted at være for en stund.  Annette havde tøj med til en på 4 år og det passede med, der lige var ankommet en mor med et barn på 4 år. Det var skønt at de kunne bruge vores ting og vi sender dem mange kærlige tanker med på deres vej…

Billederne herunder viser lidt af det vi havde med til kvindehuset 🙂

nov 2013 064 nov 2013 063 nov 2013 068