Øko-dronningerne ønsker en grøn-skøn-køn sommer!

Sommer på Læsø

juli 2014 039

juli 2014 130

juli 2014 131

I næste uge er jeg tilbage i salonen efter en dejlig ferie med familien. Vi har nydt det ganske, danske land og været en tur på Læsø. Vi besøgte vores familie, min mors bror Johnny og hans kæreste Irmelin som bor deroppe. De var så søde at tage os med ud i deres fiskerhus som står på pæle ude i vandet. Vi blev kørt derud i traktor med lad. På laddet kunne vi sidde ved et bord bænke sæt og Jarl sad i hans barnevogn og tronede 🙂 Jeg skulle tage mig selv i at se alle de ulykker der kunne ske undervejs på traktorturen ud i knæhøj vand og ville både spændes fast, have redningsvest og cykelhjelm på, men da jeg så mine drenges glade ansigter og Axel sagde:” mor, det er det bedste nogensinde!” Så slappede jeg af og tænkte… Så pyt da! Afsted det gik og vi havde en fantastisk dag i fiskerhuset på vandet.

Vores transportmiddel til sommerhuset på vandet...

Vores transportmiddel til fiskerhuset på vandet…

Fiskerhuset på vandet..

Fiskerhuset på vandet..

Min onkel Johnny og min mor ved frokostbordet i fiskerhuset..

Min onkel Johnny og min mor ved frokostbordet i fiskerhuset..

Vi besøgte selvfølgelig også Læsø sydesalt som var et skønt sted. Det bedste var nok pandekagehuset og da Axel spurgte efter den 4. pandekage fik han den på huset regning 😉 Vi hyggede os på legepladsen hvor de havde stylter! Det vækker minder fra barndommen med disse træstylter og det kriblede helt i fingrene at få lov at prøve dem igen. Pludselig skulle vi alle prøve, inklusiv mormor, og så gik der næsten konkurrence i hvem der holdt sig længst gående på stylterne 😀

Styltekonkurrence  ved Læsø sydesalt - her imponerer mormor os alle!

Styltekonkurrence ved Læsø sydesalt – her imponerer mormor os alle!

Læsø sydesalt bliver brugt til wellness og til psoriasis, da saltet er kendt for at have healende virkninger.

Sydesalt...

Sydesalt…

På Læsø er de jo også kendt for deres tanghuse ( huse hvor taget er lavet af tang). Jeg synes det ligner lidt et uheld og tanget vælter nærmest ned over husene. Sjovt ser det ud og charmerende er det da også 😉

Et lille tanghus..

Et lille tanghus..

Det var en fornøjelse at holde ferie på Læsø og badevandet var skønt, dejlig varmt og børnevenligt. Vi glæder os til næste gang vi skal besøge Læsø og det kan varmt anbefales. God sommerferie derude – sommeren er heldigvis lang endnu 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øko-dronningerne ønsker en grøn-skøn-køn sommer!